Retshjælpsforsikring
Har du en retshjælpsdækning i din indboforsikring, kaskoforsikring eller særskilt tegnet retshjælpsforsikring, vil det være en god ide at undersøge dine dækningsforhold ved dit forsikringsselskab.
Betingelser og omfang fremgår af din police.
Begrænsninger og opmærksomhedspunkter
Du har en selvrisiko som skal betales uanset sagens udfald.
Dit forsikringsselskab har en maksimal dækning.
Såfremt dit forsikringsselskab reducere i honoraret grundet opkrævning af sagens omkostninger eller lignende, vil du hæfte overfor advokatfirmaet, og selv være ansvarlig for at opkræve differencen ved modparten – gennemgå din police for nærmere information herom.
Retshjælp ydes alene til retssager. Der kan være sagsskridt forud for retssagen som ikke er dækket af retshjælpsdækningen.
Sager der er undtaget:
Forældremyndighedssager, ægteskabssager og kriminalsager.
Er du i tvivl om din dækning bedes du rette henvendelse til dit forsikringsselskab
Jeg ønsker at gøre brug af min retshjælpsforsikring - Hvad gør jeg?
Kontakt dit forsikringsselskab, for at sikre at du er dækket.
I bekræftende fald, skal du sende nedenstående til kontoret:
Navnet på dit forsikringsselskab
Policenummer
Årsopgørelse for 2 år tilbage
Bopælsattest
Det er alene dit forsikringsselskabs vurdering om de dækker din sag. Kontoret er uden indflydelse på denne vurdering